Er du afhængig
af din smartphone?

Facebook, Instagram, sjove ”Snaps” fra vennerne. Google, nyheder, mobilbank, musik og bus- eller togbilletten – altid lige ved hånden. Vi sparer tid og den gør livet lettere. Smartphonen er virkelig, ja, smart.

Men har du overvejet hvordan du bruger din smartphone?

  • Hvor ofte tjekker du din telefon?
  • Hvad får du ud af din tid med skærmen?
  • Ville du blive mere produktiv eller fokuseret, hvis du slukkede din mobil?
  • Hvilken indflydelse har din smartphone på dit stressniveau og på din nattesøvn?
  • Er du oftere sammen med dine venner på Facebook end i virkeligheden? – Og hvor meget kigger du på din telefon når I er sammen?
  • Lider du af FOMO (Fear Of Missing Out)?

Smartphonen er smart, men hvad kan du ikke bruge den til? – Og kunne du bruge tiden smartere? Disse spørgsmål satte jeg mig for at kigge nærmere på.

Foredrag i 2017

  • D. 7/12: Bizz Up, Skive
  • D. 29/11: Bizz Up, Nykøbing Mors
  • D. 25/10: Bizz Up, Randers
  • D. 11/10: Lomborg Efterskole
  • D. 29/9: Sydvestjyllands Efterskole
  • D. 23/8: Den Skandinaviske Designhøjskole
  • D. 27/6: Relationsfabrikken (erhvervsnetværk)
  • D. 21/6: BusinessPark Struer 
  • D. 20/6: Horsens Bibliotek
  • D. 24/5: Oplæg v. Nordfyns Højskole
  • D. 21/4: Danmarkspremiere & Debat, Dome of Visions 
  • D. 4/4: Sejergaardens Musikefterskole
  • D. 14/3: Dome of Visions (Aarhus) 
  • D. 10/3: Virksomhedsoplæg, Lasertryk
  • D. 7/3: Holstebro Bibliotek
  • D. 20/2: Viby Bibliotek 

“Et nærværende og humoristisk foredrag,
som giver stof til eftertanke i en tid, hvor verden bliver mindre.”

Jeppe Søgaard

Et levende eksperiment

Mit navn er Lasse Løber, jeg er 29 år gammel, kommunikationsuddannet, og så er jeg en utrolig nysgerrig person. I sommeren 2016 besluttede jeg mig for at skifte min iPhone ud med en 90’er Nokia tlf., da jeg var frustreret over de konstante forstyrrelser. Efter at have overkommet fantomvibrationer og andre abstinenser – konsekvenserne af min smartphoneafhængighed – blev jeg hurtigt positivt overrasket over alle de gode ting skiftet til “dumphonen” medførte. Jeg blev bl.a. mere produktiv, nærværende og jeg begyndte endda at sove bedre om natten!

Inspireret og opløftet begyndte jeg at læse om emnet, og jeg fandt i denne proces frem til en lang række tankevækkende resultater fra forskningens verden. Jeg besluttede derfor at samle udvalgte anekdoter fra mit liv uden en smartphone, samt det bedste af min nytilegnede viden i et underholdende foredrag, som jeg nu holder for både privatpersoner og virksomheder. Mit formål er at inspirere dig til at finde en optimal balance i brugen af din smartphone, så du kan komme til at bruge din tid på det der virkelig betyder noget for dig. Derudover tilbyder jeg også 1-1 rådgivning, som tager udgangspunkt i dit liv, og som har til hensigt at hjælpe dig med at komme din smartphoneafhængighed til livs.

Bliv klogere på mig og mit projekt:

Referencer:

“Foredraget fik mig til at reflektere over, hvordan jeg lever mit liv. Indhold og formidling var helt i top.”

Lasse Bendtsen

“Det bedste ved foredraget var Lasses begejstring for emnet, samt eksempler og observationer af, hvad eksperimentet havde gjort for ham.”

Kasper Bering

“Jeg var fan af dine gode opsummeringer, din kritiske tilgang, og din brug af metaforer.”

Karina Weiland

“Nærværende taler med personlig erfaring ‘på egen krop’. God publikumsinddragelse.”

Pernille Pedersen

“Dejligt med empiri blandet med personlig mening.”

Kristian Iversen

“Hele præmissen blev underbygget grundigt og man fik tid til at reflektere efter hver opsummering.”

Mikkel Dahl

“Lasse fortæller sin egen livshistorie, hvilket gør hans anbefalinger troværdige og vedkommende. Lasse sætter gang i refleksion, samtale og ny erkendelse samtidigt med, at han ender op med konkrete skridt til at implementere digital dannelse.”

Mogens Godballe
Forstander, Nordfyns Højskole

”Lasse holdt et rigtig relevant og medlevende oplæg om afhængighed af smartphones, og der var meget stof til eftertanke. Lasse talte med stor engagement om ægte nærvær og mod til nye sociale relationer uden den ”digitale støttestrømpe” og flere elever blev udfordret til at teste deres afhængighed. Lasses foredrag kan varmt anbefales til alle, der kigger lidt for dybt i mobilen.”

Claus Frovin
Efterskoleleder

Booking af foredrag og rådgivning

Kunne du tænke dig at høre mit smartphone foredrag på din skole, arbejdsplads eller i en helt tredje sammenhæng? Har du brug for rådgivning, så du kan slippe af med din smartphoneafhængighed? Jeg tilbyder skræddersyede løsninger til en skarp pris: ring på tlf. 61 65 14 99 og hør mere, send mig en mail: kontakt@lasseloeber.dk, eller brug nedenstående kontaktformular: